Endelig dagsorden med indkomne forslag 2025 - Torsdag den 24. april - klokken 19:00
Generalforsamlingen afvikles i klubhuset på Selinevej 9 og forventes afsluttet omkring kl. 22:00
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskabets forelæggelse
4. Næste års kontingent
5. Indkomne forslag
a. Forslag skal være motiverede
1. Forslag fra Henrik Halby - Se herunder
6. Valg til bestyrelse
a. Formand - Søren Hjortflod Ønsker ikke genvalg
- Henrik Kofod Dich Villig til valg
b. Bestyrelsesmedlem
- Ole Bruun Villig til genvalg
- Uffe Gedde Ønsker ikke genvalg
- Steffen Thomsen Villig til valg
- Uffe Gedde Villig til genvalg – for ét år som erstatning for Henrik
7. Valg af suppleanter og revisorer
Suppleant 1 - Tania Merkel Jensen Villig til genvalg
Suppleant 2 - Mirian Weber Villig til valg
Revisor 1 - Jørgen Schinkel Villig til genvalg
Revisor 2 - Anders Riis Hansen Villig til genvalg
8. Eventuelt
Der vil være mulighed for at deltage i fællesspisning mellem 18:00 og 19:00 før generalforsamlingen.
Tilmelding til fællesspisning er nødvendig og kan gøres via dette link: Spisning til Generalforsamling
I øvrigt byder KFK - traditionen tro - på en kop kaffe og brød undervejs. Mød talrigt og bidrag positivt !!!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for KFK
...........................................
Indkomne forslag
1 - Forslag fra Henrik Halby
Motivation:
Gentagende gange har vi hørt om sager der er ikke fremlagt for ordensudvalget. Eller er fremlagt, men behandlet imod kutyme og praksis – Det er ikke acceptabelt for en klub i vores størrelse og slet ikke med det antal sager der har været på forskellige niveauer herunder skytter instruktører og bestyrelse.
Forslag til generalforsamling.
Ordensudvalget skal vælges ved en generalforsamling.
Medlemmerne af Ordensudvalget vælges for et år ad gangen.
For at være valgbar, skal man være medlem af KFK og ikke tidligere haft konflikt med Ordensudvalget.
Der kan eventuelt indsættes en passus omkring anciennitet, før man kan være i betragtning, dette giver en vis viden inden man som Ordensudvalg kan/skal træffe beslutninger.
Valget foretages skriftligt ved almindeligt flertalsvalg.
Eventuelle kandidater til Ordensudvalg skal være til stede ved valghandlingen og man kan derfor ikke med mandat og fuldmagt hverken deltage i valg eller stille op.
Medlemmer må ikke være medlem af bestyrelsen eller udvalg eller andet arbejde i klubben – Dog må de gerne være medlem af instruktørkorpset.
Organisatorisk er der 3 medlemmer og 2 suppleanter – Formanden for Ordensudvalget er pr. definition den der får flest stemmer ved valget. Ved stemmelighed konstituerer udvalget selv formand.
Ordensudvalget er uafhængigt i afgørelser i forhold til bestyrelsen af KFK.
Alle sager der kan udmønte sig i en disciplinær straf skal først behandles af udvalget, der herefter indstiller deres beslutning til bestyrelsen.
Såfremt bestyrelsen bliver informeret om sager skal disse bringes for Ordensudvalget der herefter træffer en afgørelse, der indstilles til bestyrelsen hvorpå bestyrelsen kan træffe beslutning.
Med venlig hilsen
Henrik Halby