OL Trap er som navnet antyder, på det olympiske program og har været det siden 1896. Ol Trap er nok den sværeste disciplin at skyde. Du ved ikke, hvor duerne kommer og så flyver de meget stærkt!
Der er 5 standpladser, hvor der ud for hver standplads er 3 maskiner, placeret nede i jorden. Disse 3 maskiner er indstillet til, at den ene smider en due mod højre, den anden smider mod venstre og den sidste smider en due lige frem. Når en due kaldes ud, så ved du ikke hvilken retning den flyver og det er det, som gør denne disciplin meget udfordrende.
Du skyder kun 1 due på standpladsen, og så går du videre til næste stand og skyder en due osv.Sådan går man frem og tilbage mellem standpladserne indtil man har skudt til 5 duer på hver standplads. I OL Trap må du have geværet monteret på skulderen fra start. Dette er simpelthen for at kunne nå at skyde duerne. På OL Trap banen er der computer og mikrofoner, så du kan skyde alene.